Seks måneder blev til tre år
Jeg flyttede til Lissabon for at blive i seks måneder. Jeg endte med at blive i tre år. Min side quest blev til hovedhistorien – og jeg ville gøre det igen i morgen.
Planen, der ikke holdt
Planen var enkel: seks måneder med fjernarbejde, lidt sol og en pause fra Stockholms grå novembervejr. En prøveperiode. En parentes på CV'et. Jeg lejede en lejlighed i Graça med udsigt over pastelfarvede tage og en plads, hvor de ældre mænd spillede kort, indtil solen gik ned.
Seks måneder senere var der ingen grund til at tage hjem.
Hvad Lissabon lærte mig
- Et langsomt tempo er ikke det samme som dovenskab. Kaffen drikkes stående ved disken, men der er altid tid til en snak.
- Fællesskaber opstår offline. De bedste job, den bedste lejlighed, den bedste ven – alt kom gennem nogen, jeg havde mødt over en øl på en tagterrasse i Alfama.
- Sproget er nøglen. Portugisisk er svært. Det vigtigste er at prøve.
Tre år senere
Jeg har skiftet job to gange, flyttet én gang inden for byen og lært at bestille en bica på den rigtige måde. Jeg har oplevet en pandemi, en flytning, en forelskelse og et tab her. Jeg er blevet en anden end den, der steg ud af flyet.
Det er præcis, hvad en side quest skal gøre. Den skal ikke bare tage dig et nyt sted hen. Den skal ændre den person, der kommer hjem – hvis du overhovedet gør det.
Hvis du overvejer det
Gør det. Seks måneder. Et år. Så længe du tør. Bestil billetten, før du når at tale dig selv fra det.
Go somewhere. Do something. Make it a story.